Læserbrev

Regeringen bevæger sig ud på farlig grund

Læserbrev: Det bliver ganske enkelt dyrere at være dansker efter nytår. Danskerne og de danske virksomheder skal have mange flere penge op af lommen, da en lang række afgifter bliver sat op. Den røde regering og dens støttepartier vil afskaffe den ellers planlagte skattelettelse på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon. Der kommer strammere regler for leasede biler. Der sker en afskaffelse af den skattemæssige fordel for forældrekøb. Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Disse stramninger betyder helt basalt set, at det bliver dyrere at være dansker. Det er ikke fair overfor den menige dansker, at de skal af med deres hårdt tjente sparepenge, når den danske økonomi befinder sig på et rigtig godt sted og er meget stærk. Vi har leveret en økonomi i topform. Der er altså flere tiltag i den røde finanslov, som gør det dyrere at være helt almindelig dansker, at drive virksomhed og vanskeligere at skabe arbejdspladser i Danmark. Der er i langt højere grad et tydeligt fokus på at bruge penge fremfor at tænke på, hvor pengene skal komme fra. Normalvis siger man "ingen nævnt ingen glemt", men her har de røde partier haft den helt modsatte hensigt. De har praktisk talt nævnt alle områder imellem himmel og jord, hvor de visse steder har smidt en million eller to. Regeringen bevæger sig ud på farlig grund, når deres forbrug medfører, at de er nødsaget til at hæve diverse afgifter. Et område er dog fuldstændig glemt i finansloven, og det er mit hjertebarn. Ingen steder er prioritering af støjbekæmpelse eller udvidelse af de danske motorveje nævnt. I stedet er der afsat en reserve til initiativer inden for kollektiv trafik, men det hjælper altså ikke de tusindvis af østjyske borgere eller virksomheder, som hver dag er plaget af støj, kødannelser og er afhængige af nødvendige transporter ad motorvejen. Det er blot endnu et eksempel på, at det bliver besværligt at være dansker. Samtidig glimrer en fyldestgørende prioritering af børnene ved sit fravær. Der er afsat en halv milliard ekstra næste år til at øge normeringerne i institutionerne. Det svarer cirka til, at hver tredje institution kan ansætte én pædagog mere. SF siger, at de skriver danmarkshistorie med dette, mens Enhedslisten har gennemskuet, at de afsatte penge ikke bidrager til en fyldestgørende indførelse af minimumsnormeringer i institutionerne. Så de oprørte forældrekredse har ikke fået, hvad de røde ellers flagede med i valgkampen.

Læserbrev

Flot finanslov udstikker ny retning og styrker velfærden

Læserbrev: I juni gik vi i Socialdemokratiet til valg på en ny og mere velfærdsvenlig retning for Danmark. Vi sagde, at vi ville prioritere velfærd højere end skattelettelser, og det er præcis det, som vi har gjort i finansloven for 2020. Med god hjælp og gode idéer fra Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Vi ved godt, at finansloven ikke løser alle problemer. Vi bilder os ikke ind, at vi er i mål. Men vi er stolte af den retning, som vi har udstukket sammen med vores støttepartier. Vi styrker psykiatrien markant, hvilket der har været behov for i rigtig mange år. Vi ansætter flere sygeplejersker, fordi der bliver løbet stærkt – og nogle steder også for stærkt – i sundhedsvæsnet i dag. Vi forbedrer normeringerne i børnehaver og vuggestuer år for år frem imod 2025, fordi vi er overbeviste om, at voksenkontakt og tid til omsorg er helt afgørende for vores mindste. Vi investerer i folkeskolen, fordi en stærk fælles grundskole, hvor vi mødes på tværs af vores forskelligheder, er hjerteblod for os. Vi afskaffer både uddannelsesloftet og den tidligere regerings årlige besparelser på uddannelse, fordi vi ikke vil spare på det, vi skal leve af i fremtiden. Vi sætter penge af til en mere værdig ældrepleje, fordi alle mennesker har brug for omsorg og nærvær hele livet igennem. Kort sagt: Vi prioriterer kernevelfærden. Præcis som vi også prioriterer den grønne omstilling, klimaet og miljøet igennem en lang række ambitiøse tiltag. Til gengæld giver vi ikke skattelettelser. Tværtimod sætter vi enkelte skatter og afgifter op og ruller enkelte af den tidligere regerings skattelettelser tilbage. Det betyder, at blandt andet virksomhedsarvinger, hovedaktionærer og forældre, der køber og udlejer en lejlighed til deres børn, fremover vil skulle bidrage lidt mere, end de ellers skulle have gjort. Ved folketingsvalget i juni stemte et flertal af danskerne for en ny politisk retning. Det har vi forsøgt at leve op til med finansloven for 2020. For politik skal gøre en forskel. Det skal betyde noget, hvem man giver sin stemme. Og det gør det heldigvis også. Der er stadig masser at tage fat på. Men de første skridt er taget – imod et stærkere velfærdssamfund og et grønnere Danmark.

Annonce
Annonce
Læserbrev

1000 flere sygeplejersker

Læserbrev: I februar 2019 besøgte vi Regionshospitalet Randers. Vi var imponeret over effektiviteten, den høje faglighed og kvalitet i behandlingen og det meget dedikerede personale. Men vi bemærkede også, at de ansatte løber stærkt. Vi fik at vide, at mange sygeplejersker ikke kan holde til at arbejde på fuld tid, fordi der simpelthen ikke er ressourcer nok. Siden har vi haft et folketingsvalg, og nu har vi landet en finanslovsaftale, der for første gang i mange år ikke byder på store besparelser på velfærden og skattelettelser til de rigeste. Nej, nu går det i en anden og bedre retning for Danmark. Med den nye finanslovsaftale afsætter vi penge til flere hænder i sundhedsvæsenet. Det skal sikre mere tid til omsorg i mødet med den enkelte borger, herunder det stigende antal ældre. Der afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt fra 2021 til ansættelse af flere sygeplejersker. Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1000 flere sygeplejersker. Vi er meget tilfredse med denne del af finansloven, fordi vi selv har set, at behovet for flere hænder i sundhedsvæsenet er stort. Vi er godt klar over, at alle problemer ikke er løst med denne finanslov. Men det her er et skridt på vejen, og vi vil fortsat kæmpe for flere ressourcer til sundhedsvæsenet.

Læserbrev

Psykiatrien på finansloven – flere senge og en 10-årsplan

Læserbrev: Psykiatrien får et løft fra staten. Det er tiltrængt. For allerede i valgkampen i juni 2019 var emnet højt på dagsordenen. Dengang mødtes vi med formanden for SIND i Favrskov, Søren Boelskifte, for at drøfte de problemer, der er i psykiatrien. Med til mødet var også en række psykiatriske patienter, der alle kunne fortælle historier om deres møde med behandlingssystemet. Flere af dem præget af frustration. "Jeg har en datter, som blev psykisk syg som teenager, og hun er stadig syg. Nu er hun 43", fortalte en af mødedeltagerne. "Det værste, hun kan forestille sig, er at blive indlagt på psykiatrisk afdeling. Der er ikke tid til samtale med patienterne. Meget af tiden passer de bare sig selv, mens de venter på næste dosis medicin". En anden deltager fortalte, hvordan den lange ventetid på op til tre måneder fra behandlingsdom til behandling resulterer i nyt misbrug. Og så var der beretninger om talrige genindlæggelser på grund af for hurtige udskrivelser. Og langvarig overmedicinering på grund af ventetid. Det er derfor glædeligt, at aftalepartierne bag finansloven for 2020 både har fundet ekstra midler og igangsætter arbejdet med en 10-årsplan for psykiatrien, der skal sætte en langsigtet retning for udviklingen af psykiatrien og sammenhængen på tværs af områder. Regeringen vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-årsplan for psykiatrien. I planen skal være særligt fokus på forebyggelse og bedre sammenhæng i indsatsen mellem almen praksis, hospitalspsykiatri (herunder ambulant behandling) og socialpsykiatri (herunder botilbud). Indsatsen for børn og unge samt dobbeltdiagnosticerede skal have et særligt fokus i planen. Samlet afsættes der 600 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien. 90 millioner årligt af rammen skal anvendes til blandt andet flere senge i retspsykiatrien. Oprettelsen af flere retspsykiatriske senge skal blandt andet understøtte, at de retspsykiatriske patienter ikke optager pladser fra andre patienter indlagt i almenpsykiatrien, herunder at patienter ikke udskrives for tidligt. To dage før folketingsvalget 5. juni 2019 var der fakkeloptog for psykiatrien, arrangeret af SIND Randers. Her var der en række politiske taler og mange historier, der kaldte på handling og fortællinger, der viser, at psykiske sygdomme skal tages lige så alvorligt som fysiske sygdomme. Derfor er det så glædeligt, at en del af ønsket er opfyldt. Men der er stadig et arbejde at gøre. Både nationalt og i kommunerne, der også løfter en meget stor del af opgaven. Også her kan vi gøre det bedre. Det vil vi fortsætte arbejdet med, nu med opmærksomhed fra regeringskontorerne.

Annonce