Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: Demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Tophistorier

Annonce
Annonce
Læserbrev

Specialskoler. Argumenterne stikker i alle retninger

Læserbrev: Al logik hører op, når de politiske argumenter, der skal retfærdiggøre forringelser for de svageste elever, stikker i alle retninger, modsiger sig selv og samtidig hviler på en yderst tvivlsom rapport: BDOs budgetanalyse. At rapporten indeholder store fejl og mangler, vender vi tilbage til. "Det er sandet til og pengene er røget i et sort hul". Sådan omtaler udvalgsformand for skole, Steen Bundgaard (S), specialskolernes elever mandag i byrådet. Han siger også "at man i mange år har puttet pengene fra den almene folkeskoles budget til specialskole uden virkning og til ingen verdens nytte. Børnene er bare sandet til, og der er ikke kommet noget ud af det". Modsat udtaler direktøren for området tidligere på TV2 Østjylland: "Vi har været for dygtige i Randers kommune". Frank Nørgaard (DF) siger under samme punkt på byrådsmødet, "at alle forældre ønsker det bedste for deres børn - også de, der bare har brug for lidt ekstra, men som jo ikke kan få det, fordi alle pengene jo går til specialskolerne/klasserne. Specialskolerne suger jo pengene ud af almenskolerne. Specialskoler, som der er guldregn over”. Han udtaler også, at DF længe har ønsket sig budgetter, der adskiller folkeskoler og specialskoler. Men DF har fået fortalt, at det er der ikke råd til. Man kan spørge sig selv, om det er styringsmodellen, eller hvor mange penge man afsætter til at drive skoler for, der er problemet. Uanset hvad bliver den politiske logik, at besparelser kan forsvares. Udtalelserne vidner om, at flere politikere stoler blindt på konklusionerne og sammenligningerne i den dybt problematiske BDO-rapport. De vidner også om, at de politiske beslutninger funderer sig mere på tal end på fagpersonalets og forældrenes beretninger om konsekvenserne for de svageste elever. Det er meget bekymrende. BUPL og Randers Lærerforening har påvist fejl og mangler i rapporten, der endnu ikke er rettet. Konsekvensen af den problematiske rapport er fejlagtige sammenligninger og konklusioner. Konklusioner, som stadig anvendes som begrundelse for, at specialskolerne skal forringes igen. Beslutninger truffet på et tyndt og tvivlsomt grundlag, med fokus på fejlagtige tal. Når tal vejer tungere end børns udvikling og tilsyneladende langt tungere end fagfolks og forældres beretninger om konsekvenserne af de foreslåede forringelser, så opleves den politiske diskussion og de demokratiske høringer som nytteløse. Det er altid bekymrende, og i denne sag bliver det særligt hæsligt, når det kan påvises, at tallene i rapporten er fejlagtige.

Læserbrev

Specialskoler. Alt dette må I for alt i verden ikke ødelægge

Læserbrev: Endnu engang må undertegnede ty til tasterne for at få jer i Randers Byråd til at droppe de planlagte besparelser på specialskoleområdet, herunder Vesterbakkeskolen og Firkløverskolen. I politikere har været så heldige (åbenbart), at I ikke har børn med autisme, ADD, ADHD etcetera, for så ville I være så meget mere fornuftige og ville være langt mere oplyst og orienteret om, hvad det er, disse specialskoler udretter i det daglige. Jeg skal for god orden skyld også bekende at, jeg heller ikke selv har børn med disse diagnoser, men jeg har gennem 13-14 år været så begundstiget i mit arbejdsliv, at jeg har været chauffør på en af de skolebusser, der har kørt børnene fra hjem til skole og retur. Alene disse ture af cirka en time varighed beriger en med så megen glæde og humør, så det er noget, I politikere selv burde opleve. At møde alle disse børn, når vi henter den tidligt om morgenen, og se den glæde, de udstråler, for nu skal de i skole og op til alle deres venner, som de har en konstruktiv hverdag sammen med og også det personale, som står og tager imod børnene. Samme glæde møder vi, når vi henter børnene, og de skal hjem til deres forældre, hvor de beretter om al det, de har lært og oplevet i løbet af dagen. Det er fuldstændig utroligt, hvad de skoler og personalet udretter og gør ved disse børn. Den varme og trykhed, de får på deres skole, er fuldstændig uvurderlig. Jeg har oplevet, at når vi skal have en ny elev med til skole, er de selvfølgelig lidt utrygge og usikre, men det forsvinder utroligt hurtigt, og det er kun takket være de kammerater og lærere/pædagoger, de møder. De kan være meget fåmælte, men igen, hurtigt bliver der snakket og grinet på vej til skole, og vi oplever hurtigt en trykhed og forståelse af det at være en del af et fællesskab, hvor de kan være i et varmt og roligt miljø. Når man nu som sagt har mødt alle disse elever igennem 13-14 år, så når de jo selvfølgelig en alder, hvor de ikke længere kan gå på skolen. De kan så komme videre på for eksempel CSV etcetera, hvor de i kraft af deres tidligere skoleophold har fået en hverdag til at fungere og kan komme videre i voksenlivet, hvilket jo kun kan være en gevinst for os alle og ikke mindst samfundet. Kære Randers Byråd: Alt dette må I for alt i verden ikke ødelægge for disse børn (tænk hvis det var jeres eget barn). I vil fuldstændig ødelægge et miljø for disse børn, og omkostningerne vil på langt sigt blive meget større, og konsekvenserne for alle disse familier er totalt uoverskuelige.

Annonce