Danmark

Kate har tabt 100 kilo: Det er ikke kun lykken

Kate Hansen, 26, er gået fra at veje 160 kilo til nu at veje 60. Rejsen har ikke været nem, da psyken ikke helt har kunnet følge med det hurtige vægttab. Foto: Katrine Becher Damkjær
For blot 20 måneder siden vejede 26-årige Kate Hansen 160 kilo. Med en vilje af stål og en fast beslutning om at overholde kost- og motionsplaner, nåede hun i mål med sit vægttab i januar. Men alt er ikke lige så godt, som det kan lyde.
Annonce

Ollerup: Fyns Amts Avis møder Kate Hansen på caféen Under Uret i Svendborg og finder en plads bagerst i lokalet.

Følelsen af fylde for to, sidder stadig i hende.

- Det er lidt svært at vænne sig til, at jeg ikke er så bred mere. Jeg føler næsten, at det ikke er min krop, fortæller hun til Fyns Amts Avis.

På blot 20 måneder har 26-årige Kate Hansen nemlig tabt 100 kilo. En beslutning hun traf, fordi hun havde nogle drømme, hun ikke kunne se blive opfyldt, hvis hun forsatte den livsstil, hun havde. Især drømmen om at blive mor har motiveret hende.

- Jeg ville jo ikke kunne lege med mine børn, sidde på en gynge eller gemme mig i en gemmeleg, når jeg vejede 160 kilo. Så jeg besluttede mig for at tabe mig, inden det var for sent.

Her ses Kate Hansen til højre fra før sit vægttab. Til venstre er fra den dag den 26. juni 2017, hvor hun fik sin HF-studentereksamen. Da havde hun tabt 29 kilo. Privatfoto

Bagsiden af medaljen

Vægttabet er en stor bedrift, og Kate er da også stolt. Men der er også fulgt store mentale og fysiske udfordringer med den pludselige livsomvæltning.

Hun har blandt andet døjet med følelsen af ikke at være tryg i sin egen krop, en voldsomt smertefuld operation for at komme af med store mængder løs hud og med ikke at lade vægttabet blive en besættelse.

- Det sværeste er at stoppe med at tabe sig igen. Det har jeg arbejdet med siden januar. Og jeg håber, jeg kommer til at kunne slippe kontrollen og leve mere frit. Vide, at det er okay, at man som menneske svinger med to kilo, og at det er ok en gang imellem at spise to portioner. Jeg skal lære at slappe af i det, siger Kate Hansen til Fyns Amts Avis.

Du kan læse hele historien om Kate Hansens vægttab her.

Kate Hansen læser til daglig til sygeplejerske, fordi hun gerne vil arbejde med mennesker. På sigt vil også gerne hjælpe andre, der gerne vil tabe sig eller komme ud og holde foredrag om sine oplevelser. Mandag den 21. oktober kan du måde hende på Fyns Amts Avis. Foto: Katrine Becher Damkjær
26-årige Kate Hansen har uden hjælp fra andre tabt sig 100 kilo ved kostomlægning og motion. Hun bruger naturen i Ollerup at motionere i. Naturen giver hende energi, fortæller hun. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Jens Bek var medudgiver af tidlig sangbog

Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!