Annonce
Danmark

Grønne foreninger: Trængt dansk natur får gavn af finanslov

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Udtagning af landbrugsjord kommer til at gøre en forskel. Men på den lange bane skal der mere til, lyder det.
Annonce

Finanslovsaftalen for 2020 er et vigtigt første skridt til at hjælpe en trængt dansk natur.

Det mener flere grønne organisationer, der særligt fremhæver, at regeringen og støttepartierne er blevet enige om at afsætte 200 millioner kroner årligt fra 2020 til 2029 til udtagning af landbrugsjord.

Det kan komme til at gøre en stor forskel, mener præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

- Hovedproblemet for vores natur er, at den mangler plads. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kommer i gang med at udtage landbrugsjord og give det tilbage til naturen, siger præsidenten i en meddelelse.

Hun mener, at den netop indgåede aftale er en af "de grønneste finanslove nogensinde" og ser store grønne fremskridt i den endelige aftale i forhold til det udspil, som Socialdemokratiet kom med for måneder siden.

Udtagningen af landbrugsjord skal bidrage til at reducere landbrugets udledning af drivhusgas.

Det blev netop anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening sammen med erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer tilbage i februar.

- I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening - for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

De 200 millioner kroner om året til udtagning af landbrugsjords samt flere andre tiltag er tiltrængte, lyder det.

Men der er fortsat lang vej til, at man kan begynde at tale om en egentlig grøn omstilling.

Det mener Greenpeace Norden.

- Vi ser med glæde frem til de første skridt i den omfattende omstilling af særligt dansk landbrug og transport. Men det er et lille hop sammenlignet med de tigerspring, som man snart skal tage i en klimahandlingsplan for alle sektorer i samfundet, siger generalsekretær Mads Flarup Christensen.

Også en særlig skovfond, som blandt andet skal arbejde med skovrejsning er med på finansloven.

Til den afsættes i 2020 100 millioner kroner, og så skal en mere konkret model for fonden drøftes.

Samtidig er aftalepartierne blevet enige om at oprette en såkaldt grøn fremtidsfond på 25 milliarder kroner, der skal investere i grønne projekter, som sikrer mere bæredygtighed.

På finansloven afsættes der 76 millioner kroner i 2020, 170 millioner kroner i 2021 og 264 millioner kroner årligt fra 2022 og frem til at dække de finansielle risici, som fremtidsfonden indebærer.

De forskellige grønne initiativer høster også ros fra Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Men han har én stor anke.

- Desværre har politikerne fuldstændig glemt, at vores danske farvande lider af iltsvind og overfiskeri. Havet er ikke nævnt med ét eneste ord i Finansloven, siger Bo Øksnebjerg i en meddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Randers FC For abonnenter

Thomasberg efter nedtur i Silkeborg: Det er en enorm stor skuffelse

Østjylland For abonnenter

Grønne energitiltag på vej: Flere steder på Djursland gør klar til store solcelleparker

Annonce
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.