Annonce
Danmark

Frygt ikke en fyring: Seniorer finder job i stor stil

Flere og flere seniorer i aldersgruppen 60-64 år kommer i job. Arkivfoto: Annelene Petersen
Man behøver ikke frygte en fyring, selv om man er fyldt 60. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at seniorer i aldersgruppen 60-64 år nu i højere grad finder job end tidligere. Ifølge arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv er det vigtigt, at man er åben for nye muligheder, hvis man er blevet fyret.
Annonce

Job: Selv om man er rundet de 60, er det ikke ensbetydende med, at det er umuligt at finde et job, hvis man bliver fyret. Det viser en ny arbejdsmarkedsanalyse fra Dansk Erhverv.

Hvor det i 2013 lykkedes lidt over 4500 af seniorerne i aldersgruppen 60-64 år at finde et job inden for 12 måneder efter første ledighedsdag, var det tal steget til godt 7500 seniorer i 2017, hvilket er en stigning på 66 procent.

Ledigheden blandt de 60-64-årige er dermed faldet de seneste år. Det betyder, at ledigheden blandt seniorerne nu ligger på cirka fire procent, hvilket også gør sig gældende for ledigheden i resten af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet.

En af grundene til, at flere seniorer nu kommer i job, er, at antallet af lønmodtagere i alderen 60 år og ældre er vokset med 44 procent de seneste 10 år. Men hvis man spørger arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv Peter Halkjær, er det ikke den eneste grund til, at ledigheden blandt de 60-64-årige er faldet.

- Stigningen i antallet, der finder job, i gruppen 60-64 år, er udtryk for, at omsætningen på arbejdsmarkedet for aldersgruppen er højere. Det vil sige, at der fortsat er folk, der bliver ledige, efter de er fyldt 60 år, men de kommer også i arbejde igen.

Stigningen i antallet, der finder job, i gruppen 60-64 år, er udtryk for, at omsætningen på arbejdsmarkedet for aldersgruppen er højere. Det vil sige, at der fortsat er folk, der bliver ledige, efter de er fyldt 60 år, men de kommer også i arbejde igen.

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

Gå andre veje

Ifølge Dansk Erhverv er lidt over en tredjedel af de 60-64-årige kommet i job et år efter første ledighedsdag. Kigger man på den samlede arbejdsstyrke, er det halvdelen af arbejdsstyrken, der har fået et job efter 12 måneder.

Ud af de resterende 65 procent, der endnu ikke har fået et job efter 12 måneder, har 15 procent valgt at gå på efterløn eller pension, mens 38 procent fortsat er på dagpenge eller kontanthjælp.

- Det er vigtigt, at vi får budskabet frem om, at der også er job til seniorerne. Der er mange, der mister deres job, når de er oppe i alderen og efterfølgende står med en følelse af, at der ikke er nogen, der vil have dem. Men det er ikke det, der er tilfældet.

- Måske skal man starte et andet sted end der, hvor man regner med. Det kan også tænkes, at man skal søge bredere eller starte med at søge vikariater. Der er mange veje ind på arbejdsmarkedet, men det hele afhænger også af størrelsen på ens netværk, og hvor stor efterspørgsel der er efter den lediges kompetencer, lyder det fra Peter Halkjær.

Efterløn og pension spiller ind

En anden faktor, der spiller ind på den stigende mængde af lønmodtagere over 60 år, er den hævede efterløn- og pensionsalder, hvilket også betyder, at virksomhederne fremover skal forberede sig på at rekruttere medarbejdere fra den aldersgruppe i stedet for gruppen under 60 år, da den gruppe bliver mindre.

- Forskydninger i efterløns- og pensionsalder er det, der trækker det store læs i forhold til, at flere seniorer bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor mener vi også, at det er vigtigt at holde fast i den ramme, som er skabt omkring stigende efterløns- og folkepensionsalder de kommende år. Når vi kan se, at beskæftigelsen følger med, og ikke skaber en massegrav af ledige, er vi på rette vej, når vi lader pensionsalderen stige

Men hvis man alligevel skulle ende med at stå med en fyreseddel i hånden, når man er fyldt 60 år, er der ingen grund til bekymring, hvis man spørger Peter Halkjær.

- Man skal ikke give op, hvis man står uden job som 62-årig. I stedet for at fokusere på de begrænsninger, der måtte være, skal man fokusere på mulighederne. Lige nu vil mange måske mene, at de er diskvalificerede til et job på grund af deres alder, men det er ikke ensbetydende med, at de er udelukket fra hele arbejdsmarkedet, fastslår han.

Her arbejder seniorerne på 60+

Sundhed og socialvæsen – 22 procent

Handel – 11 procent

Industri – 11 procent

Undervisning – 10 procent

Transport – 6 procent

Offentlig administration, forsvar og politi – 6 procent

Videnservice – 5 procent

Bygge og anlæg – 5 procent

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service – 5 procent

Anden branche – 19 procent

Kilde: Danmarks Statistik - beskæftigede lønmodtagere fra 60 år og derover opgjort for 4. kvartal 2018

Bag om Dansk Erhvervs analyse

Ledige er her afgrænset som personer, der efter at have haft én uge uden dagpenge eller kontanthjælp modtager dagpenge eller kontanthjælp i de efterfølgende tre uger.

En ledig registreres som værende i job, når denne har været selvforsørgende i sammenhængende tre uger tilknyttet en given branche, svarende til en ordinær ansættelse.

Statuskoden er udregnet 52 uger efter ledighedsforløbets start, hvorfor én person, der er markeret som i beskæftigelse inden for 52 uger, ikke nødvendigvis er selvforsørgende præcis 52 uger efter.

Kilde: Dansk Erhverv

Peter Halkjær er arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.