Debat

Debat: Folketingets åbning – rigets stilling, respekt for håndværket og farveblind blokpolitik

Annonce

I sidste uge åbnede folketingsåret. Det første med Mette Frederiksen som statsminister. Og dermed hendes første åbningstale.

Det fremgår af Grundlovens §30, at statsministeren ved folketingets åbning skal give ”en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringens påtænkte foranstaltninger”.

De fleste har efterfølgende karakteriseret den del af talen, som handler om rigets almindelige stilling – og med rette synes jeg – som meget dyster. På den anden side var der også mange der mente, at Poul Schlüters åbningstaler altid var overoptimistiske med sætningen om, at det ”går ufatteligt godt”.

Men jeg tror ikke det gavner respekten for det politiske håndværk, at man så åbenlyst ønsker at fremme ens fremtidige politiske resultater på baggrund af et forværret billede af den faktiske situation

Omkring den del af talen, som burde handle om regeringens påtænkte foranstaltninger, er mange også enige om, at indholdet var tyndt. I hvert fald tyndt i forhold til helt konkrete forslag og initiativer.

Til gengæld rakte hun armen ud til bredt samarbejde. Også hen over midten. Efterfølgende har regeringen besluttet at forsøge at lave en finanslov gennem blokpolitik. En rød blokpolitik. Men jeg formoder, at Mette Frederiksens tidligere modstand mod blokpolitik var farveblind.

Der skal selvfølgelig være plads til politisk uenighed, men under en åbningsdebat bør man også kunne diskutere nye løsninger fordomsfrit. Heldigvis var åbningsdebatten ikke udelukkende et møde mellem de to velkendte argumenter: ”Du er dum”, og ”det kan du selv være”.

Carl Holst
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Jens Bek var medudgiver af tidlig sangbog

Leder For abonnenter

Når asfalt fortæller historie

Tre klatter asfalt, den ene noget større end de to andre, fortæller lokal Randers-historie. Hver for sig beretter de om en tid, der aldrig kommer igen. De givne mængder asfalt er dels for nogen tid siden brugt på Aarhusvej, dels for ganske nylig på Grenaavej og i Toldbodgade. Alle tre steder har der i tidligere tid kørt tog - og ingen af stederne kommer det nogensinde til at ske igen. På Aarhusvej betyder asfalten hen over jernbaneskinnerne, at sporet fra Randers Banegård mod den tidligere Strømmen Station nu er blindt. Persontrafikken blev indstillet i maj 1971, men en - formentlig kostbar - shuntbane blev anlagt, så de tilbageværende godstog, primært til og fra Pindstrup, i stedet for at køre over Den Blå Bro førtes over Gudenå ad samme spor som den jyske længdebanes. Den sidste rest af trafik var som bekendt veterantog fra Randers til Allingåbro, men af sikkerhedsmæssige årsager måtte den opgives. I dag er der alene skinnecykler tilbage. Og pengene til shuntbanen er spildt. Næppe mange husker at have set godstog passere Grenaavej. Så overkørslen her har været ubenyttet i årtier. Mere lystigt gik det jo for sig i Toldbodgade. Det hed sig i mange år, at på det spor kørte samtlige DSBs tog - nemlig de nye, der blev bygget på Scandia, og de gamle, der skulle til reparation samme sted. Nu er trafikken forlængst indstillet, og asfalteringen har sat en stopper for den ganske originale idé, som en frivillig ved sporbyen luftede her i avisen forleden, nemlig indsættelse af skinnebusser mellem havneområdet og den kommende togrestaurant i sporbyen. De nævnte klatter asfalt betegner hver for sig den endegyldige afsked med en trafikal epoke, hvor biler har afløst tog. Det gælder både for personer og gods. Den tid er forbi, da enhver havn med respekt for sig selv var besporet, som det hedder i jernbanesproget. I dag ligger sporene nærmest bogstaveligt talt i vejen på Randers Havn. De formodes fjernet, når området skal renoveres - med nye klatter asfalt.