Annonce
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Annonce

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene.

På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område.

Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund.

Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft.

De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig.

COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser.

Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Anette Aagaard Thuesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Til angreb, denne gang er det Randers, der skal have

Som alle andre lokalsamfund skal vi her hos os handle hurtigt, når nye muligheder viser sig. Sådan en situation har vi netop nu, mens Skat endnu ikke har besluttet, hvor myndigheden vil placere sit nye kontrolskattecenter med 250 medarbejdere. Som lokalsamfund skal vi gøre os lækre og fortælle Skat om alle vores fortræffeligheder. Og vi skal bede vores lokale medlemmer af Folketinget stå sammen og vise deres værd. Det er meget muligt, at den finanslov, der indeholder 750 millioner kroner øremærket nyt kontrolskattecenter, er fostret af Socialdemokratiet, og at det randrusianske, socialdemokratiske folketingsmedlem Malte Larsen derfor har en særlig mulighed for at påvirke, hvor millionerne skal skabe nye skattearbejdspladser. Men, finansloven er stemt igennem med støtte fra SF, blandt andre, og derfor har også randrusianske Charlotte Broman Mølbæk særlige muligheder for at påvirke placeringen af hundredvis af nye skattearbejdspladser. Det samme har Michael Aastrup Jensen fra Venstre, som ganske vist hverken er medlem af regering eller støttepartier, men som alligevel har lovet at kæmpe den randrusianske sag sammen med Malte og Mølbæk. Vi forventer at se Michael, Malte og Mølbæk gøre fælles front for Randers i de kommende dage. Vi må forudse, at mange andre folketingsmedlemmer gør nøjagtig det samme for deres lokalsamfund, og derfor er der ikke et sekund at spilde. Det er korrekt, at Randers har relativt færre statslige arbejdspladser end andre større provinsbyer som Aalborg, Odense og Aarhus, men det giver os næppe noget nævneværdigt forspring, hvad angår mulighederne for at få fingre i de 250 nye skattearbejdspladser eller blot nogle af dem. Til angreb, denne gang er det Randers, der skal have. Det vil være sund fornuft at få vores skattebygning i Toldbodgade fyldt op igen - i stedet for at have en skattebygning stående halvtom. Det vil være intelligent indflytning af statsarbejdspladser fra det yderste Østdanmark - som flere og flere kalder København.